Naturskadelovens negativliste

Hvis det i almindelighed er muligt at tegne forsikring, der dækker stormflods- eller oversvømmelsesskader på fast ejendom eller løsøre, er skader ikke dækket af stormflods- eller oversvømmelsesordningen. 

Bestemmelsen skal forstås sådan, at hvis en overvejende andel af forsikringsmarkedet tilbyder forsikring, der dækker stormflod eller oversvømmelse på almindelige vilkår, vil en skade ikke være dækket af naturskadeloven, selv om der er tegnet en brandforsikring. Da dette ikke er en mulighed, der findes i almindelige forsikringer for tiden, anvendes denne bestemmelse sjældent som afvisningsgrundlag.

Henvisning: Lov om visse naturskader § 4, stk. 2, nr. 1

Stormflods- og oversvømmelsesordningerne dækker ikke skader, der allerede er dækket af anden forsikring.

Dette skyldes, at ordningerne er katastrofeordninger, og de træder derfor kun i kraft i nødstilfælde. Derudover er naturskadeordningerne subsidiære i forhold til almindelige forsikringer – det betyder, at de kun træder i kraft, hvis der ikke er andre muligheder for at få dækning for sine naturskader. 

Henvisning: Lov om visse naturskader § 4, stk. 2, nr. 2

Hvis du har indbo i en kælder eller et andet rum, der ligger under terræn, og som ikke er godkendt til beboelse, vil dette indbo ikke være dækket af stormflods- eller oversvømmelsesordningen, hvis det bliver skadet på grund af vand i kælderen. Det vil det dog, hvis kælderen eller rummet er godkendt af kommunen til at blive anvendt som beboelse, og det også i realiteten anvendes som sådan.

Det, der er afgørende i sager, hvor der er kommet vand ind i kælderen, er derfor om kælderen er godkendt til beboelse og at den også reelt anvendes som beboelse. Desuden er det afgørende, om vandet er kommet ind gennem fx vinduer eller om det i stedet er kommet op fra kloakken – der gives nemlig ikke erstatning for vand, der er kommet op igennem kloakken.

Godkendelse til beboelse fremgår af kommunens byggesagsarkiv og af BBR-registreringen. Hvis det kun er den del af kælderen, der er godkendt til beboelse (og ikke den hele), skal de godkendte arealer registreres som "areal af lovlig beboelse i delvis frilagt kælder". Dette areal medregnes i boligarealet.

Vær opmærksom på, at muligheden for erstatning for løsøre i kælder eller rum under terræn kun gælder for private. 

Henvisning: Lov om visse naturskader § 4, stk. 2, nr. 3

Skader på jord er ikke dækket under stormflods- og oversvømmelsesordningerne. Det betyder, at fx bortskylning af jord, og skader der opstår som følge af bortskylning af jord, ikke er noget, du kan få erstatning for under ordningerne. 

Skader på privatejede veje, stier og lignende adgangsveje vil typisk ikke være dækket, da skaderne oftest kan karakteriseres som bortskylning af jord eller grus. Ligeledes vil skader på punktfundamenter, der skyldes bortskylning af jord, heller ikke være dækket. 

Der kan være dækning for skader på fx afgrøder og beplantning, der indgår i erhverv, hvis disse er brandforsikret. Det vil dog bero på en konkret vurdering af den pågældende situation, da det er en betingelse, at skaderne er indtrådt på oversvømmelsestidspunktet.

Henvisning: Lov om visse naturskader § 4, stk. 2, nr. 4

Stormflods- og oversvømmelsesordningerne dækker ikke skader på afgrøder, der skyldes saltpåvirkning fra oversvømmelsen. 

Derudover vil beplantning generelt ikke være dækket, hvis det kan betragtes som haveanlæg – se nr. 9 på negativlisten. 

Henvisning: Lov om visse naturskader § 4, stk. 2, nr. 5

Hvis en fast ejendom ligger på havsiden eller vandløbs-/søsiden af et dige – dvs. foran diget i forhold til vandet – ligger ejendommen uden for dige. Når det er tilfældet, kan der ikke opnås erstatning fra stormflods- eller oversvømmelsesordningen, uanset om ejendommen er brandforsikret.

Kystdirektoratet administrerer et nationalt kort over registrerede diger i Danmark, som opdateres årligt, og som kan findes på deres hjemmeside. Kystatlasset indeholder i udgangspunktet oplysninger om alle godkendte havdiger i Danmark. Det afgørende i forhold til ordningen er dog forholdene på selve skadestedet

Det er forsikringsselskabets opgave at fastslå, om en ejendom ligger uden for dige. Hvis selskabet (taksator) er i tvivl om, hvorvidt der i forhold til skadestedet er tale om et dige, bør Kystdirektoratet kontaktes, inden afgørelse træffes i sagen. 

De meget omtalte sager fra Diernæs Strandby og Vilstrup Strand, hvor et område i Haderslev blev ramt af massive oversvømmelser efter stormfloden i oktober 2023, handlede om, at ca. halvdelen af alle ejendomme i området lå uden for et dige, som løb tværs igennem de to byer. På grund af diget, var der derfor mange, der ikke kunne få erstatning fra stormflodsordningen. 

Henvisning: Lov om visse naturskader § 4, stk. 2, nr. 6

Links:

Kystdirektoratets kystatlas

Naturskaderådets afgørelse om Diernæs Strandby og Vilstrup Strand

Det er ikke muligt at få erstatning for skader på diger, kystbeskyttelse og andre slags værn mod vand under hverken stormflods- eller oversvømmelsesordningen. Dette skyldes, at værnene skal være egnede til at beskytte mod vandet, og derfor bør stormflod eller oversvømmelse ikke kunne ødelægge dem.

Bestemmelsen omfatter alle menneskeskabte værn mod vand, fx moler, høfder, diger og andre tiltag. Naturlige kyster er ikke omfattet af bestemmelsen, men kan dog være omfattet af andre bestemmelser. 

Henvisning: Lov om visse naturskader § 4, stk. 2, nr. 7

Stormflods- og oversvømmelsesordningerne dækker hverken anlæg, indretninger eller installationer, som har forbindelse til havne eller havnedrift, eller som er til brug for havne eller havnedrift.

Ordningerne dækker heller ikke nogen former for platforme, både- eller badebroer og lignende, som har umiddelbar tilknytning til vandet – uanset, om disse befinder sig i vandet eller på land.

Henvisning: Lov om visse naturskader § 4, stk. 2, nr. 8

Stormflods- og oversvømmelsesordningerne dækker ikke skader på løsøre og haveanlæg, der ikke er i umiddelbar forlængelse af eller deler fundament med hovedbygningen, herunder fx:

• Plæner, planter, træer og buske
• Hegn, stensætninger, belægninger, belysning, springvand og anden udsmykning
• Flagstænger, legeredskaber, drivhuse, legehuse, pavilloner og overdækninger

Selvom en overdækning, terrasse eller trappe er meddækket på bygningspolicen under almindelige forsikringsvilkår, er disse alligevel ikke dækket af ordningerne. Derfor er følgende fx heller ikke dækket:

• Trapper til stranden
• Trapper fra terrasse til have, pavilloner, drivhuse, orangerier og lignende

Selvom en installation på grunden isoleret kan anses for at være et haveanlæg, en bygning eller løsøre placeret i haven, er installationen alligevel dækket af ordningerne, hvis den anses som nødvendig for hovedbygningen eller erhvervsmæssig drift på ejendommen. Hvorvidt dette er tilfældet, vil dog bero på en konkret vurdering i den enkelte sag. 

Haveanlæg, bygninger eller løsøre placeret i haven på erhvervs- og landbrugsejendomme vil være dækket, hvis de er nødvendige for virksomhedens drift. Adgangsbomme og elinstallationer til pladserne på en campingplads kan fx henføres til campingpladsens drift. Udendørsbelysning kan efter visse omstændigheder anses som nødvendig for virksomhedens drift.

Løsøre, som ikke er placeret i en lukket bygning, betragtes i udgangspunktet som løsøre placeret i haven og er dermed ikke dækket af ordningerne.

Henvisning: Lov om visse naturskader § 4, stk. 2, nr. 9

Som udgangspunkt dækker stormflods- og oversvømmelsesordningerne ikke skader på garager og carporte.

Sådanne skader er dog dækket, hvis begge følgende betingelser er opfyldt:

1) Garagen eller carporten deler fundament med eller er en integreret del af en beboelsesbygning.

2) Garagen eller carporten huser en teknisk installation til brug for beboelsesbygningens drift.

En sådan teknisk installation er typisk et varmeanlæg såsom et pillefyr, hvor selve teknikken er placeret i garagen/carporten, mens det er beboelsesbygningen, der opvarmes.

Der er dog ikke tale om en sådan teknisk installation ved fx et solcelleanlæg, hvor selve solcellerne er placeret på garagen/carporten, mens teknikken er placeret i beboelsesbygningen. Dette skyldes, at den væsentligste del af den samlede installation i så fald ikke er placeret i garagen/carporten. Skaderne på garagen/carporten vil derfor ikke være dækket af ordningerne.

Den samlede installation skal altså være placeret i garagen/carporten, hvis skaderne skal være dækket.

Hvis en garage/carport er opdelt i flere rum, vil kun det rum, som huser den tekniske installation, være dækket af ordningerne.

Løsøre, som er placeret i en garage/carport, er kun dækket af ordningerne, hvis selve garagen/carporten er dækket af ordningerne.

Henvisning: Lov om visse naturskader § 4, stk. 2, nr. 10

Stormflods- og oversvømmelsesordningerne dækker ikke skader på både, joller og lignende, som er beregnet til at ligge i vand, og som ikke er beregnet til at blive beskadiget af vand. Dette gælder også husbåde.

Der ydes ikke erstatning, uanset om båden, jollen og lignende ligger i vandet eller så tæt på vandet, at den ligger et meget udsat sted.

Hvis båden, jollen og lignende ligger et sted, der er beregnet til at have sådanne liggende (fx en vinteroplagringsplads) vil skaderne derimod være dækket. Dette gælder dog ikke, hvis anden forsikring dækker båden, jollen og lignende. Vær desuden opmærksom på, at fritidsbåde ofte er forsikrede således, at der ikke ydes forsikringsdækning, hvis båden ligger i vandet efter den 1. november.

Henvisning: Lov om visse naturskader § 4, stk. 2, nr. 11

Stormflods- og oversvømmelsesordningerne dækker hverken skader på følgende ikke-forankrede bygninger eller skader på løsøre placeret heri:

• Trailere
• Campingvogne og andre påhængskøretøjer
• Campletter
• Containere
• Skurvogne
• Andre lignende ikke-forankrede bygninger

Bemærk dog, at skader på containere til opmagasinering af løsøre i forbindelse med oprydning og genopbygning af en ejendom efter stormflod eller oversvømmelse fra vandløb og søer vil være dækket af ordningerne. 

Campingvogne og påhængskøretøjer vil i øvrigt typisk være dækket af en kaskoforsikring, hvorfor skader herpå allerede af den grund ikke vil være dækket af ordningerne.

En skade vil dog være dækket, hvis den indtræder på en egentlig beboelsespavillon, som benyttes til midlertidig beboelse, mens udbedringen af en dækket stormflodsskade finder sted.

Henvisning: Lov om visse naturskader § 4, stk. 2, nr. 12

Stormflods- og oversvømmelsesordningerne dækker ikke skader på nogen form for badehuse eller hytter, der er placeret på strand, kystbeskyttelse eller anden form for værn mod vandet. Sådanne badehuse og lignende kendes særligt fra Vestkysten, men findes også andre steder i landet.

Sådanne badehuse og lignende kræver ikke byggetilladelse og vil heller ikke være dækket af ordningerne, selvom de rummer andet end omklædningsfaciliteter.

Henvisning: Lov om visse naturskader § 4, stk. 2, nr. 13

Stormflods- og oversvømmelsesordningerne dækker ikke skader på kiosker, butikker, udsalg og lignende erhverv placeret på strand, kystbeskyttelse eller anden form for værn mod vandet. Dette gælder fx:

• Isboder
• Pølseboder,
• Udlejning af vandcykler, surfboards eller kajakker
• Andet lignende erhverv, som typisk er etableret i skure e.l., og som ikke er egnet til at modstå vand.

Henvisning: Lov om visse naturskader § 4, stk. 2, nr. 14

Stormflods- og oversvømmelsesordningerne dækker ikke løsøre, som er placeret på havne- og kajanlæg, strand, kystbeskyttelse eller anden form for værn mod vandet.

Der vil typisk være tale om løsøre, som normalt bruges i sådanne miljøer, fx redskaber til strandrensning og gaffeltrucks på havnen m.v., men bestemmelsen skal fortolkes udvidende, da den gælder for alt løsøre.

Det er derfor placeringen af løsøret, der er afgørende for, om skaden er dækket af ordningerne.

Henvisning: Lov om visse naturskader § 4, stk. 2, nr. 15.

Stormflods- og oversvømmelsesordningerne dækker kun skader på dyr, hvis disse opdrættes i dambrug, herunder både hav- og ferskvandsdambrug.

Der vil normalt være tale om fisk og skaldyr, som har en tilknytning til vand, men som er spærret inde i dambruget og ikke kan slippe væk ved en oversvømmelse.

Skader på andre dyr, fx køer på en mark, som ligger tæt på vandet, dækkes ikke af ordningerne. Dette gælder også, selvom køerne i et sådant tilfælde risikerer at drukne i forbindelse med en stormflod eller oversvømmelse fra vandløb eller sø.

Naturskaderådet har i afgørelse af 25. februar 2025 desuden fastslået, at der er forskel på dyr opdrættet i "dambrug" og dyr opdrættet i "havbrug". Rådet udtalte, at et "dambrug" er et produktionsanlæg til fiskeopdræt på land, mens et "havbrug" forstås som værende et eller flere åbne netbure, der er forankret i havbunden. Dyr opdrættet i "havbrug" er således ikke dækket af ordningerne.

Henvisning: Lov om naturskader § 4, stk. 2, nr. 16

Links:

Naturskaderådets afgørelse af 25. februar 2025

Som udgangspunkt dækker stormflods- og oversvømmelsesordningerne ikke skader på løsøre, som tilhører erhvervsvirksomheder, og som befinder sig i virksomhedens lagerbygninger eller lignende bygninger.

Skader på sådant erhvervsløsøre er dog dækket af ordningerne, hvis:

• Erhvervsløsøret er placeret mindst 10 cm over gulvniveau eller terræn, eller
• Erhvervsløsøret har en naturlig placering direkte på gulv eller terræn

Erhvervsløsøre, som har en naturlig placering direkte på gulv eller terræn kunne eksempelvis være reoler, maskiner og korn.

Hvis erhvervsløsøret befinder sig under terræn, vil skader på det ikke være dækket – se nr. 3 på negativlisten.

Henvisning: Lov om visse naturskader § 4, stk. 2, nr. 17

Tørkeordningen dækker ikke skader på fast ejendom, som skyldes ejendommens konstruktionsfejl.

Der er tale om en sådan skade, hvis taksator påviser, at skaden ikke ville være sket som følge af tørke, hvis ejendommen ikke havde haft en konstruktionsfejl. Taksator skal med andre ord påvise, at ejendommens konstruktionsfejl har været afgørende for skadens indtræden.

Henvisning: Lov om visse naturskader § 4, stk. 3, nr. 1

Tørkeordningen dækker ikke skader og revner, der ikke har betydning for bygningens konstruktionsmæssige bæreevne eller stabilitet. 

Eksempler på skader, der ikke dækkes, er fx:

• Kosmetiske skader og revner
• Svindrevner
• Gamle revner
• Revner, der tidligere har været repareret
• Mindre revner indvendigt i bygningen mellem overflader
• Dårligt udførte akrylfuger, der slipper overfladen
• Afskalning af puds

Denne liste er ikke udtømmende, og en skade kan derfor godt høre under bestemmelsen, selvom den ikke står her. 

Det er vigtigt at være opmærksom på, at det er hver enkelt individuelle skade, der skal have betydning for bygningens stabilitet, for at være dækket af tørkeordningen – det er derfor uden betydning, hvad den samlede betydning af alle skaderne er. 

Tørkeskader afvises ofte med henvisning til dette punkt på listen. Det er ikke et krav, at der skal foretages undersøgelse af jordbunden, hvis en skade bliver afvist på dette grundlag, da det er uden betydning, om der er sket en tørkehændelse, hvis skaderne ikke samtidig har betydning for bygningens konstruktionsmæssige bæreevne eller stabilitet.  

Henvisning: Lov om visse naturskader § 4, stk. 3, nr. 2

Skader, der opstår som følge af nedbør, der trænger igennem utætheder eller åbninger, ikke er dækket under tørkeordningen. 

Årsagen til dette er, at der ikke ydes erstatning for indirekte skader – dvs. skader, som ikke direkte skyldes en tørkehændelse. Skader, der opstår, fordi nedbør trænger igennem revner eller utætheder, betragtes som følgeskader, da de først opstår efter den oprindelige skade. De er derfor ikke direkte skader i naturskadelovens forstand. 

Det samme gælder desuden fugtskader, der opstår som følge af revner eller utætheder i en tørkeskadet bygning.

Henvisning: Lov om visse naturskader § 4, stk. 3, nr. 3

Skævheder i gulv, der ikke giver fare for bygningens bæreevne, er ikke omfattet af tørkeordningen. 

Sådanne skader anses som uvæsentlige for bygningens anvendelse, og vurderes ikke som skader, der har konstruktionsmæssig betydning. De kan derfor ikke dækkes af tørkeordningen. Dette skyldes, at tørkeordningen (og de øvrige naturskadeordninger) er en katastrofeordning, som kun træder i kraft, hvis det er nødvendigt og skaderne er væsentlige.

Skævheder i gulv, der giver fare for bygningens bæreevne, kan være dækket, men det vil komme an på en konkret vurdering af omstændighederne.

Henvisning: Lov om visse naturskader § 4, stk. 3, nr. 4

Tørkeordningen dækker ikke sætningsskader på kloak, herunder brud på vandstik og kloakledninger.

Dette skyldes, at kloak og stikledninger er designet til at skulle ligge i jorden, og de bør derfor være i stand til at modstå påvirkninger i jordbunden, som fx kraftig udtørring.

Henvisning: Lov om visse naturskader § 4, stk. 3, nr. 5