Afgørelse

Sagsnummer
25/01220

Ikke medhold i klage ved skader på jolle, brændeovn og vaskemaskine

Naturskaderådet gav ikke medhold i klage over forsikringsselskabets afvisning af at dække skader på jolle, brændeovn og vaskemaskine efter stormfloden i oktober 2023.

Skadelidte klagede over forsikringsselskabets afvisning af at yde erstatning for skader på en jolle, en brændeovn og en vaskemaskine efter stormfloden den 20.-21. oktober 2023. 

Forsikringsselskabet begrundede afvisningen med, at hverken jollen eller brændeovnen var dækket af stormflodsordningen, samt at skaderne på vaskemaskinen ikke tidligere var blevet anmeldt, og at badeværelset desuden ikke har vist tegn på skade. 

Naturskaderådet stadfæstede forsikringsselskabets afgørelse. For så vidt angik jollen, fandt Naturskaderådet, at der var tale om skader på løsøre placeret i haven, hvilket ikke var dækket af stormflodsordningen i medfør af lov om visse naturskader (naturskadeloven) § 4, stk. 2, nr. 9. I forhold til brændeovnen og vaskemaskinen vurderede Naturskaderådet, at der var tale om indirekte skader i begge tilfælde, hvilket der ikke kunne ydes erstatning for under stormflodsordningen, jf. naturskadeloven § 4, stk. 2. 

 

Læs hele Naturskaderådets afgørelse (PDF)