Oprettet
Sagsnummer
25/02099
Ikke medhold i klage over tilbagetrækning af skadesopgørelse
Naturskaderådet gav ikke medhold i klage over, at forsikringsselskabet trak en skadesopgørelse tilbage, da beløbet efter nærmere udregning var for højt.
Skadelidte klagede over forsikringsselskabets tilbagetrækning af en skadesopgørelse. Beløbet, der var angivet i opgørelsen, havde dannet grundlag for skadelidtes påbegyndelse af nedrivning og planlægning af genopbyggelse efter stormfloden i oktober 2023. Skadelidtes klagede over, at den efterfølgende, reviderede skadesopgørelse var på et betydeligt mindre beløb, der ikke kunne dække alle de omkostninger, som genopbygningen ville medføre.
Forsikringsselskabets begrundelse for tilbagetrækningen var, at man ved nærmere udregning, havde vurderet at beløbet i skadesopgørelsen var for stort. Selskabet mente ikke, at der var noget i vejen for at trække skadesopgørelsen tilbage, da skadelidte ikke havde godkendt opgørelsen via det link, vedkommende havde fået tilsendt til formålet.
Naturskaderådet stadfæstede forsikringsselskabets afgørelse, og henviste i den forbindelse til, at den opgørelse, som blev trukket tilbage, indeholdte væsentlige fejl i både indhold og beløbsudregninger. Rådet lagde desuden vægt på, at skadelidte ikke havde påbegyndt udbedringsarbejdet på det tidspunkt, hvor opgørelsen blev trukket tilbage, hvilket betød at skadelidte på det tidspunkt endnu ikke havde foretaget økonomiske dispositioner på baggrund af opgørelsen.