Oprettet

Sagsnummer
24/07515

Ikke medhold i klage over afvisning af skader som skyldtes vand fra kloak – ikke hjemmel til udbetaling pr. kulance

Naturskaderådet gav ikke medhold i klage over forsikringsselskabets afvisning af at tilkende erstatning for skader på ejendom, som var forårsaget af vand, der steg op fra kloakken i ejendommens kælder efter en oversvømmelseshændelse.

Skadelidte klagede over forsikringens afvisning af at tilkende erstatning for skader på en ejendom, som var forårsaget af vand, der var steget op fra kloakken i ejendommens kælder efter en oversvømmelseshændelse.

Forsikringsselskabet begrundede afvisningen med, at skader, der sker som følge af opsteget vand fra kloakken, ikke betragtes som en direkte skade, hvorfor de ikke er omfattet af oversvømmelsesordningen.

Naturskaderådet stadfæstede afvisningen med henvisning til lov om visse naturskader § 4, stk. 1 og stk. 2, hvor det fastslås, at erstatning ikke ydes for indirekte skader. Der blev desuden henvist til Naturskaderådets dækningsvejledning, som fastslår, at opstigning af vand fra kloakker ikke er omfattet af oversvømmelsesordningen, og at der derfor ikke ydes erstatning for skader, der følger af sådanne hændelser.

Naturskaderådet slog desuden i afgørelsen fast, at der ikke er hjemmel i loven til udbetaling pr. kulance, samt at der ikke efter loven er mulighed for at foretage en skønsafvejning, hvor forebyggende foranstaltninger vægter tungere end betingelsen om, at der skal være sket direkte skade som følge af oversvømmelsen.

 

Læs hele Naturskaderådets afgørelse (PDF)