Oprettet

Sagsnummer
24/06120

Ikke medhold i klage over afvisning af skader på udhus

Naturskaderådet gav ikke medhold i en klage over forsikringsselskabets afvisnings af at yde erstatning for skader på et udhus, som opstod efter stormfloden i oktober 2023.

Skadelidte havde lidt skade på en bygning efter stormfloden den 20.-21. oktober 2023.

Forsikringsselskabet havde afvist at tilkende erstatning med den begrundelse, at bygningen var registreret som et udhus i Bygnings- og Boligregistret (BBR), og at den derfor ikke var omfattet af stormflodsordningen i medfør af lov om visse naturskader (naturskadeloven) § 4, stk. 2, nr. 9.

I sin afgørelse lagde Naturskaderådet vægt på, at bygningen i BBR var registreret som et udhus, beskrivelse af bygningen som et ”redskabsskur” i BBR, og at bygningen var placeret uden direkte adgang til en beboelsesbygning. På baggrund heraf vurderede Naturskaderådet, at der var tale om et udhus, hvorfor skaderne ikke var dækket af stormflodsordningen, jf. naturskadeloven § 4, stk. 2, nr. 9.

Naturskaderådet stadfæstede dermed forsikringsselskabets afgørelse, hvorfor skadelidte ikke fik medhold i klagen.

 

Læs hele Naturskaderådets afgørelse (PDF)