Oprettet

Sagsnummer
24/12413

Ikke medhold i klage over afvisning af skader på klinkegulv

Naturskaderådet gav ikke medhold i klage over forsikringsselskabets afvisning af at dække skader på et klinkegulv efter stormfloden i oktober 2023.

Skadelidte klagede over forsikringens afvisning af at yde erstatning for skader på et klinkegulv, som skadelidte mente skyldtes oversvømmelse efter stormflod.

Forsikringsselskabet begrundede afvisningen med, at skaden efter deres vurdering var en indirekte skade, og at den derfor ikke var omfattet af stormflodsordningen i medfør af lov om visse naturskader (naturskadeloven) § 4, stk. 2.

Naturskaderådet stadfæstede forsikringsselskabets afgørelse med henvisning til naturskadeloven § 4, stk. 2, hvoraf det fremgår, at der ikke ydes erstatning for indirekte tab. I afgørelsen lagde Naturskaderådet vægt på, at skaden på klinkegulvet ikke var en direkte skade, idet der efter oversvømmelsen blev affugtet uden problemer, samt at der først senere, i maj 2024, blev fremsat krav fra skadelidte om, at gulvet skulle udskiftes på grund af en skade, der havde udviklet sig efterfølgende. 

 

Læs hele Naturskaderådets afgørelse (PDF)