Oprettet

Sagsnummer
24/06107

Ikke medhold i klage over afvisning af skader på garage

Naturskaderådet gav ikke medhold i klage over forsikringsselskabets afvisning af at yde erstatning for skader på en garage, som ikke var en del af beboelsesbygningen, efter stormfloden i oktober 2023.

Skadelidte klagede over forsikringsselskabets afvisning af at tilkende erstatning for skader på en garage efter stormfloden den 21. oktober 2023.

Forsikringsselskabet begrundede afvisningen med, at garagen ikke var en integreret del af hovedbygningen, og skaderne derpå derfor ikke var omfattet af stormflodsordningen i medfør af lov om visse naturskader (naturskadeloven) § 4, stk. 2, nr. 10

Naturskaderådet stadfæstede forsikringsselskabets afgørelse, hvorfor klager ikke fik medhold i klagen. I sin afgørelse lagde Naturskaderådet vægt på overtaksators vurdering, hvoraf det fremgik, at garagen ikke delte fundament med eller var en integreret del af beboelsesbygningen. Naturskaderådet noterede i den forbindelse, at der mellem garagen og beboelsesbygningen ikke var tagkonstruktion, men alene en tilkobling mellem to fritliggende bygninger. Skaderne var derfor ikke dækket af stormflodsordningen, jf. naturskadeloven § 4, stk. 2, nr. 10. 

 

Læs hele Naturskaderådets afgørelse (PDF)