Oprettet

Sagsnummer
24/06930

Ikke medhold i klage over afvisning af skader på ejendom uden for stormflodsområde

Naturskaderådet gav ikke medhold i klage over forsikringsselskabets afvisning af at dække skader på en ejendom uden for det erklærede stormflodsområde i oktober 2023.

Skadelidte klagede over forsikringens afvisning af at yde erstatning for skader på vedkommendes ejendom, som blev forårsaget af stormfloden den 20.-21. oktober 2023.

Forsikringsselskabet begrundede afvisningen med, at ejendommen lå uden for de specifikke områder, som Naturskaderådet havde erklæret som stormflodsområder. Selskabet mente derfor ikke, at forholdet var omfattet af stormflodsordningen i medfør af lov om visse naturskader (naturskadeloven).

Naturskaderådet stadfæstede forsikringsselskabets afgørelse med henvisning til naturskadeloven § 1, stk. 1, nr. 1, hvoraf det fremgår, at der ydes erstatning for stormflod; § 2, stk. 1, hvori begrebet stormflod defineres; og § 2, stk. 7, der giver Naturskaderådet hjemmel til at erklære stormflod efter udtalelse fra Danmarks Meteorologiske Institut og Kystdirektoratet.

 

Læs hele Naturskaderådets afgørelse (PDF)