Oprettet
Sagsnummer
24/07849
Ikke medhold i klage over afvisning af sætningsskader efter oversvømmelse
Naturskaderådet gav ikke medhold i klage over forsikringsselskabets afvisning af at dække sætningsskader på fast ejendom, som ikke var indtrådt samtidig med en oversvømmelse.
Skadelidte havde lidt sætningsskader på fast ejendom efter oversvømmelse den 4. januar 2024.
Naturskaderådet vurderede, at skaderne ikke var indtrådt samtidig med oversvømmelsen eller i umiddelbar forlængelse heraf. Skaderne opfyldte derfor ikke en grundlæggende betingelse for at være dækket af oversvømmelsesordningen - nemlig at kun direkte skader er dækket, jf. lov om visse naturskader § 4, stk. 1 og 2.
Naturskaderådet stadfæstede derfor forsikringsselskabets afgørelse.