Oprettet

Sagsnummer
24/07309

Ikke medhold i klage over afvisning af revner på ejendom efter tørke

Naturskaderådet gav ikke medhold i klage over forsikringsselskabets afvisning af at dække bevægelsesrevner uden betydning for bygningens bæreevne efter tørke.

Skadelidte havde lidt skade på ejendom i form af revner efter tørkehændelse. Forsikringsselskabet havde afvist at tilkende erstatning med den begrundelse, at revnerne ikke havde betydning for ejendommens konstruktionsmæssige bæreevne eller stabilitet.

Skadelidte indklagede afvisningen til Naturskaderådet, som stadfæstede forsikringsselskabets afgørelse med henvisning til undtagelsesbestemmelsen i lov om visse naturskaders § 4, stk. 3, nr. 2, hvorefter der ikke ydes erstatning for revner, som ikke har betydning for den faste ejendoms konstruktionsmæssige bæreevne eller stabilitet. Skadelidte fik dermed ikke medhold i klagen.

Naturskaderådet bemærkede, at det ikke havde ført til et andet resultat, hvis en geoteknisk undersøgelse havde fastslået, at skaderne var forårsaget af en tørkehændelse. 

 

Læs hele Naturskaderådets afgørelse (PDF)