Oprettet
Sagsnummer
24/11864
Ikke medhold i klage over afvisning af revnedannelser i bygning
Naturskaderådet gav ikke medhold i klage over forsikringsselskabets afvisning af at dække revner i bygning efter formodet tørkehændelse.
Skadelidte klagede over forsikringens afvisning af at yde erstatning for revnedannelser i fast ejendom efter formodet tørkehændelse.
Forsikringsselskabet begrundede afvisningen med, at revnerne var af kosmetisk karakter og ikke havde negativ betydning for konstruktionens stabilitet eller bæreevne, og at de derfor ikke var omfattet af tørkeordningen efter lov om visse naturskader (naturskadeloven) § 4, stk. 3, nr. 2.
Naturskaderådet stadfæstede forsikringsselskabets afgørelse med henvisning til naturskadeloven § 3, nr. 2, hvoraf det fremgår, at der ikke ydes erstatning for revner, som ikke har betydning for den faste ejendoms konstruktionsmæssige bæreevne eller stabilitet.