Oprettet

Sagsnummer
24/10907

Ikke medhold i klage over afvisning af revnedannelser i bygning

Naturskaderådet gav ikke medhold i klage over forsikringsselskabets afvisning af at dække revner i bygning efter tørkehændelse.

Skadelidte klagede over forsikringens afvisning af at yde erstatning for revnedannelser i bygning efter formodet tørkehændelse.

Forsikringsselskabet begrundede afvisningen med, at revnerne ikke havde betydning for konstruktionens bæreevne, og at skaderne desuden var blevet anmeldt senere end 2 måneder efter deres indtræden.

Naturskaderådet stadfæstede forsikringsselskabets afgørelse med henvisning til lov om visse naturskader (naturskadeloven) § 4, stk. 3, nr. 2, hvorefter der ikke ydes erstatning for revner, som ikke har betydning for den faste ejendoms konstruktionsmæssige bæreevne eller stabilitet. Naturskaderådet lagde blandt andet vægt på, at der ikke var tale om sætningsskader, som kunne indikere en strukturel svækkelse af bygningens fundament eller bærende elementer.

Naturskaderådet bemærkede i øvrigt, at det ikke kunne fastslås, om anmeldelsesfristen på 2 måneder var overskredet.

 

Læs hele Naturskaderådets afgørelse (PDF)