Oprettet

Sagsnummer
24/05953

Ikke medhold i klage over afvisning af erstatning for skader i kælder

Naturskaderådet gav ikke medhold i klage over forsikringsselskabets afvisning af at yde erstatning for skader forårsaget af opstigende grundvand i kælder efter stormfloden i oktober 2023.

Skadelidte klagede over forsikringens afvisning af at yde erstatning for skader, der skyldtes at grundvand var steget op fra gulvet i kælderen efter stormfloden den 20.-21. oktober 2023. 

Forsikringsselskabet begrundede afvisningen med, at opstigende grundvand ikke er omfattet af stormflodsordningen, idet det ikke betragtes som en direkte skade i medfør af lovgivningen. 

Naturskaderådet stadfæstede afvisningen med henvisning til lov om visse naturskader § 4, stk. 1, som fastslår, at der ydes erstatning for umiddelbart indtrådte skader, som er forårsaget af stormflod. Derudover henvistes der til Naturskaderådets praksis samt dækningsvejledning, hvoraf det fremgår, at det er en grundlæggende betingelse for erstatning, at den beskadigede bygning har været i direkte kontakt med vandet fra stormfloden.

 

Læs hele Naturskaderådets afgørelse (PDF)