Oprettet

Sagsnummer
24/03981

Ikke medhold i klage over afvisning af dækning af udgifter til flytning og opmagasinering

Naturskaderådet gav ikke medhold i klage over forsikringsselskabets afvisning af at dække udgifter til flytning og opmagasinering af skadelidtes indbo efter stormfloden i oktober 2023.

Skadelidte klagede over forsikringens afvisning af at dække alle udgifter til flytning og opmagasinering af indbo, som var nødvendigt for at kunne udbedre skader på skadelidtes ejendom, der opstod som følge af stormfloden den 20.-21. oktober 2023.  

Forsikringsselskabet begrundede afvisningen med, at skadelidte havde fået dækket deres udgifter i det omfang, som der var krav på i medfør af lov om visse naturskader § 4, stk. 4, hvilket på skadestidspunktet svarede til maks. 13.667,55 kr. pr. måned. Forsikringsselskabet mente derfor ikke, at det kunne pålægges dem at betale for den andel af skadelidtes udgifter, som oversteg det fastlagte maksimumbeløb. 

Naturskaderådet stadfæstede afvisningen med henvisning til lov om visse naturskader § 4, stk. 4, som fastslår, at der ydes erstatning for udgifter til genhusning, flytning og opmagasinering, dog maks. 12.000 kr. (13.677,55 kr. i 2023) pr. måned. Forsikringsselskabet havde derfor opfyldt deres forpligtelser i henhold til udbetaling af refusion for skadelidtes udgifter til flytning og opmagasinering.

 

Hent Naturskaderådets afgørelse her (PDF)