Oprettet
Sagsnummer
24/06135
Ikke medhold i klage afvisning af erstatning for revnedannelser i bygning
Naturskaderådet gav ikke medhold i klage over forsikringsselskabets afvisning af at dække revner i facade, som ikke havde betydning for ejendommens stabilitet, efter en tørkehændelse.
Skadelidte havde lidt skade på ejendom efter en tørkehændelse i form af revner i facaden.
Forsikringsselskabet havde afvist at tilkende erstatning med den begrundelse, at revnerne ikke havde betydning for ejendommens konstruktionsmæssige bæreevne eller stabilitet.
Skadelidte indklagede afvisningen til Naturskaderådet, som stadfæstede forsikringsselskabets afgørelse. Naturskaderådet lagde i sin afgørelse vægt på taksators vurdering og en geoteknisk undersøgelse, som begge pegede på, at revnerne ikke havde betydningen for ejendommens konstruktionsmæssige bæreevne eller stabilitet. Skaderne var således ikke dækket af tørkeordningen, jf. lov om visse naturskader § 4, stk. 3, nr. 2, hvorfor skadelidte ikke fik medhold i klagen.