Oprettet
Sagsnummer
24/06308
Ikke medhold i klage over afvisning af skader forårsaget af vand fra kloak
Naturskaderådet gav ikke medhold i klage over forsikringsselskabets afvisning af skader, som skyldtes vand fra kloak på ejendom efter stormfloden i oktober 2023.
Skadelidte klagede over forsikringsselskabets afvisning af at tilkende erstatning for skader på ejendom efter stormfloden den 20.-21. oktober 2023.
Naturskaderådet stadfæstede forsikringsselskabets afgørelse og lagde særligt vægt på, at skadelidte havde anført, at vandet fra stormfloden formentlig havde presset sig op gennem ejendommens toilet, afløb og indvendige kloakker.
Naturskaderådet lagde i sin afgørelse også vægt på overtaksators vurdering, ifølge hvilken vandet i ejendommen ikke var kommet direkte fra hav eller vandløb, men derimod fra kloak. Der var således tale om indirekte skader, som ikke var omfattet af stormflodsordningen, jf. lov om visse naturskader § 4, stk. 1 og 2.