Oprettet

Sagsnummer
24/05761

Ikke medhold i klage over afvisning af revner i ejendom

Naturskaderådet gav ikke medhold i klage over forsikringsselskabets afvisning af erstatning for bygningsrevner, da revnerne ikke havde betydning for ejendommens konstruktionsmæssige bæreevne eller stabilitet.

Skadelidtes ejendom havde lidt skade i form af revner efter en tørkehændelse.

Forsikringsselskabet havde afvist at tilkende erstatning med den begrundelse, at skadelidte ikke havde overholdt anmeldelsesfristen på 2 måneder fra skaden indtræden. 

Naturskaderådet stadfæstede afgørelsen med den begrundelse, at der var tale om bevægelsesrevner, der ikke havde betydning for ejendommens konstruktionsmæssige bæreevne eller stabilitet. Skaderne var således ikke omfattet af tørkeordningen, jf. lov om visse naturskader (naturskadeloven) § 4, stk. 3, nr. 2, hvorfor skadelidte ikke fik medhold i klagen.

Naturskaderådet bemærkede i den forbindelse, at rådet ikke havde forholdt sig til, om de omhandlede revner forelå tidligere end 2 måneder, før skaderne blev anmeldt, jf. naturskadeloven § 8, stk. 1.

 

Læs hele Naturskaderådets afgørelse (PDF)