Oprettet
Opdateret
Sagsnummer
16/10776
Ikke medhold i klage over skadesopgørelse og inhabilitet
Stormrådet gav ikke medhold i klage over forsikringsselskabets afvisning af at ændre skadesopgørelsen og afviste også, at forsikringsselskabet var inhabil ved behandlingen af stormflodssagen.
Skadelidte klagede over forsikringsselskabets afvisning af at ændre skadesopgørelsen og over, at forsikringsselskabet var inhabil ved behandlingen af stormflodssagen. Stormrådet stadfæstede forsikringsselskabets afgørelse og afviste således at tilkende erstatning for sætningsskader, saltskader og skader forårsaget af skimmelsvamp. Stormrådet vurderede, at sætningsskaderne og skimmelsvampen ikke skyldes stormflodshændelsen, og at der ikke kunne konstateres saltskader på ejendommen.
Stormrådet fandt derudover, at forsikringsselskabet ikke var inhabil ved behandlingen af stormflodssagen, da selskabet ikke har en økonomisk interesse i forhold til den erstatning der tilkendes.