Afgørelse
Afgørelse
Sagsnummer
15/03607
Ikke erstatning for fugt i fundament og murværk
Stormrådet afviste klage over forsikringsselskabets afvisning af at dække fugtskader i fundament og murværk.
Skadelidte klagede over forsikringsselskabets afvisning af erstatning for fugtskader i fundament og murværk. Stormrådet stadfæstede afgørelsen, da skaderne på fundament og murværk er opstået som følge af grundfugt, mange års påvirkning af vind og vejr og manglende fugtsikring af gulvkonstruktionen. Skaderne på fundament og murværk er således indirekte og derved ikke dækket af stormflodsordningen, jf. lov om stormflod og stormfald § 4, stk. 2.