Afgørelse

Afgørelse

Sagsnummer
14/10536

Ikke erstatning for udgifter til genhusning og flytning fra sommerhus

Stormrådet afviste klage over afvisning af erstatning for udgifter til genhusning og flytning, da skadelidte ikke var berettiget til genhusning fra sit sommerhus. Stormrådet afviste endvidere krav om nedsættelse af selvrisikoen på erstatning for skader på sommerhuset, da skadelidte ikke anvendte eller havde registeret sit sommerhus som sin primære helårsbolig på skadestidspunktet.

Skadelidte klagede over forsikringsselskabets afvisning af erstatning for udgifter til genhusning og flytning fra sommerhus. Skadelidte klagede endvidere over, at forsikringsselskabet havde afvist at nedsætte selvrisikoen for skaden på hans sommerhus. Stormrådet stadfæstede forsikringsselskabets afgørelse, da det ikke var nødvendigt for skadelidte at blive genhuset fra sit sommerhus, og skadelidte dermed ikke opfyldte betingelserne for at få erstatning for omkostninger i forbindelse med genhusning. Stormrådet lagde vægt på, at skadelidte på skadestidspunktet ikke anvendte sommerhuset som sin helårsbolig.

Stormrådet gav endvidere forsikringsselskabet medhold i, at selvrisikoen på skadelidtes sommerhus ikke skulle ændres. Skadelidte havde ikke på skadetidspunktet anmeldt sommerhuset som sin folkeregisteradresse og anvendte det heller ikke som sin primære bolig. Derfor skulle skadelidte betale selvrisiko af erstatningen opgjort for et sommerhus, jf. lov om stormflod og stormfald § 6, stk. 1, nr. 1 og stk. 2.

Hent Stormrådets afgørelse her