Oprettet

Opdateret

Sagsnummer
14/00666

Ikke erstatning for skader på erhvervsløsøre placeret i rum under terræn

Stormrådet afviste klage over forsikringsselskabets afvisning af, at skader på erhvervsløsøre placeret i rum under terræn er dækket af stormflodsordningen med henvisning til, at løsøre i rum under terræn er undtaget dækning efter stormflodsordningen.

Skadelidte klagede over forsikringsselskabets afvisning af, at skader på erhvervsløsøre placeret i rum under terræn er dækket af stormflodsordningen. Skadelidte mente, at der ikke var tale om rum under terræn, da erhvervslokalet lå i niveau med jorden i den retning, vandet kom fra. Stormrådet vurderede, at der var tale om rum under terræn, som er undtaget dækning efter lov om stormflod og stormfald § 4, stk. 2, nr. 3. Stormrådet lagde især vægt på, at gulvniveauet lå under det lavest liggende terræn ud mod vejen, og at hele underetagen lå under terræn til den modsatte side.

Hent Stormrådets afgørelse her