Afgørelse

Afgørelse

Sagsnummer
14/07878

Ikke erstatning for rådgiver/konsulent samt klage over afskrivningsprocent på gulvtæppe

Stormrådet afviste klage over forsikringsselskabets afvisning af, at dække udgifter til rådgiver/konsulent samt klage over afskrivningsprocent på gulvtæppe.

Skadelidte klagede over forsikringsselskabets afvisning af at udgifter til rådgiver/konsulent er omfattet af ordningen. Skadelidte klagede endvidere over den af taksator angivne afskrivningsprocent på et gulvtæppe. Stormrådet stadfæstede forsikringsselskabets afgørelse, da udgifter til rådgiver/konsulent er et indirekte tab der jf. lov om stormflod og stormfald § 4, stk. 2 ikke dækkes. For så vidt angår tæppet har skadelidte anført, at tæppet er et ”væg-til-væg” tæppe og dermed en del af bygningen og skal afskrives med 30 % i stedet for 44 % som løsøre. Stormrådet har vurderet, at tæppet i henhold til afskrivningstabellens afsnit om øvrige løsøregenstande som udgangspunkt skal afskrives med 80 %. Stormrådet har dog fastholdt forsikringsselskabets afgørelse af, at afskrive med 44 %, idet Stormrådet er af den opfattelse, at forsikringsselskabet ved at udsende den oprindelige taksationsrapport har givet en berettiget forventning om den opgjorte erstatning på 44 %.

Hent Stormrådets afgørelse her