Afskrivningstabel
Erstatning for skader på fast ejendom og løsøre forårsaget af stormflod og oversvømmelse fra vandløb og søer opgøres som udgangspunkt i overensstemmelse med almindeligt anvendte principper i forsikringsbranchen, enten til nyværdi eller dagsværdi. Ved nyværdi foretages afskrivninger efter en konkret bedømmelse, herunder ved hjælp af Naturskaderådets afskrivningstabeller. Tabellerne er opstillet med en forventet værdiforringelse i relation til genstandens alder. Hvis en genstand ikke omfattes af en afskrivningstabel, opgøres skaden på denne som udgangspunkt til nyværdi. Der er dog visse undtagelser fsva. fast ejendom (helårsbeboelse), privat løsøre mere end 2 år gammelt samt erhvervsløsøre, jf. § 4 i bekendtgørelse om erstatning for skader forårsaget af stormflod, oversvømmelse fra vandløb og søer og tørke.
Spørgsmål vedrørende afskrivninger skal rettes til forsikringsselskabet.
Se også "Afskrivning", "Værdiforringelse", "Udsat miljø", "Erstatning".