Øvrige nyheder

Umiddelbar vurdering af kraftig regn den 31. august 2026

Skader efter oversvømmelser fra vandløb og søer som følge af den store mængde nedbør den 31. august er ikke omfattet af oversvømmelsesordningen.

I døgnet den 31. august 2026 blev der, ifølge DMI, målt over 50 mm nedbør to steder i landet: Billund og Tønder.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) vurderer ikke, at nedbørshændelsen har resulteret i oversvømmelser fra vandløb og søer, som kan være omfattet af oversvømmelsesordningen.

I sin vurdering af 4. september 2026, anfører SGAV, at hændelsen har været voldsom. Dog mener SGAV ikke, at det er sandsynligt, at der har været oversvømmelser direkte fra vandløb og søer. SGAV anfører, at den lange tørkeperiode inden nedbørshændelsen har medført, at der har været lav vandstand i vandløbene, som betyder, at vandløbene let har kunne optage den mængde vand, der er faldet i løbet af weekendens hændelse.

SGAV tager i sin umiddelbare vurdering forbehold for, at vandstande i og omkring vandløb kan være påvirket af lokale forhold, som er SGAV ubekendte, herunder forhindringer for vandet frie løb, reguleringer, pumpedrift m.v.

Naturskaderådet opfordrer til, at du kontakter dit forsikringsselskab, hvis du på trods af ovenstående vurdering er ramt af en oversvømmelse fra vandløb eller sø. Naturskaderådet foretager en individuel bedømmelse af, om en oversvømmelsen er omfattet af oversvømmelsesordningen. Dette vil kræve at vandet kommer fra sø eller vandløb, og at vandstanden i den pågældende sø eller vandløb svarer til en 20 års hændelse.

 

Lær mere om oversvømmelse:

Sådan anmelder du en naturskade

Oversvømmelse - hvad skal du gøre?

Generelt om oversvømmelse fra vandløb og sø