Oprettet
Sagsnummer
24/07000
Ikke medhold i klage over afvisning af skader på fritidshus registreret som udhus
Naturskaderådet gav ikke medhold i klage over forsikringsselskabets afvisning af at tilkende erstatning for oversvømmelsesskader på et fritidshus, der var registreret som værende et udhus.
Skadelidte klagede over forsikringens afvisning af at tilkende erstatning for skader på et fritidshus, der var opstået som følge af oversvømmelse.
Forsikringsselskabet begrundede afvisningen med, at bygningen, som skadelidte anvendte som fritidshus, var registreret som værende et udhus, der ikke var godkendt til beboelse. Forsikringsselskabet mente derfor ikke, at bygningen var omfattet af oversvømmelsesordningen.
Naturskaderådet stadfæstede afvisningen med henvisning til lov om visse naturskader § 4, stk. 1 og § 4, stk. 2, nr. 9, hvoraf det fremgår, at der ikke ydes erstatning for skader på bygninger placeret i haven, herunder fx udhuse. Der blev derudover også henvist til Naturskaderådets dækningsvejledning, hvori begrebet udhus yderlige defineres.