Oprettet
Sagsnummer
24/06301
Ikke medhold i klage over afvisning af skader udenfor erklæret stormflodsområde
Naturskaderådet gav ikke medhold i klage over forsikringsselskabets afvisning af at tilkende erstatning for skader på ejendom og løsøre efter stormfloden i oktober 2023, da ejendommen lå udenfor erklæret stormflodsområde.
Skadelidte klagede over forsikringens afvisning af at tilkende erstatning for skader på ejendom og løsøre efter stormfloden den 20.-21. oktober 2023.
Forsikringsselskabet begrundede afvisningen med, at ejendommen lå udenfor det område, som Naturskaderådet (efter udtalelse fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) og Kystdirektoratet) har erklæret som værende et stormflodsområde.
Naturskaderådet stadfæstede forsikringens afvisning med henvisning til lov om visse naturskader (naturskadeloven) § 2, stk. 1, som fastslår, at der ved stormflod forstås oversvømmelse som følge af en ekstrem høj vandstand i havet, der statistisk indtræffer sjældnere end hvert 20. år. Der henvises desuden til naturskadeloven § 2, stk. 7, som giver Naturskaderådet myndighed til at træffe afgørelse om, hvor der har været stormflod.