Oprettet

Opdateret

Sagsnummer
14/01404

Ikke erstatning for skader på vej, grund og trappe

Stormrådet afviste klage over forsikringsselskabets afvisning af, at skader på vej, grund og trappe er omfattet af stormflodsordningens erstatningsregler med henvisning til manglende bygningsforsikring og negativlisten i lov om stormflod og stormfald.

Skadelidte klagede over forsikringsselskabets afvisning af, at skader på vej, grund og trappe er dækket af stormflodsordningen. Stormrådet stadfæstede forsikringsselskabets afgørelse, da vejen ikke er dækket af en afgiftspligtig forsikring mod brand, hvorfor der ikke kan tilkendes erstatning for skader herpå. Stormrådet bemærker endvidere, at såfremt vejen var dækket af en brandforsikring, ville skaderne ikke være dækket af stormflodsordningen, da der ville være tale om bortskyllet jord, der jf. lov om stormflod og stormfald § 4, stk. 2, nr. 4, er direkte undtaget fra erstatning. Endvidere er trapperne her en del at haveanlægget, der jf. lov om stormflod og stormfald § 4, stk. 2, nr. 9 ikke er dækket at ordningen.

Hent Stormrådets afgørelse her