Faktura

Erstatning udbetales på baggrund af dokumentation for udført arbejde, fx en faktura, som er udstedt af den entreprenør/håndværker m.v., der har udført arbejdet. Fakturaen udstedes til skadelidte, og den skal indeholde en specifikation af det arbejde, der er udført, og skal som minimum omfatte:

  1. Tidspunktet for arbejdets udførelse og afslutning.
  2. Specifikation af arbejdet / arbejdsydelsen.
  3. Angivelse af materialeforbruget.

Derudover skal fakturaerne indeholde de af SKAT krævede oplysninger:

  1. Udstedelsesdato (fakturadato).
  2. Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen. 
  3. Entreprenørens/håndværkerens (den registrerede virksomheds) registreringsnummer. 
  4. Entreprenørens/håndværkerens (den registrerede virksomheds) og skadelidtes (køberens) navn og adresse. 
  5. Mængden og arten af de leverede ydelser. 
  6. Den dato, hvor levering af ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato. 
  7. Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.
  8. Gældende afgiftssats.
  9. Det afgiftsbeløb, der skal betales.

Kravene til fakturering fremgår af § 57 i bekendtgørelse nr. 2246 af 30/11/2021 (momsbekendtgørelsen).

Se også "Udbetaling af erstatning" og "Moms".